Vejers Venner er en paraplybetegnelse for udvalgene under Grundejerforeingen Vejers Strand. Det drejer sig bl.a. om natur- og kulturudvalget, musikudvalget, sportsudvalget, ravudvalget og pighvarudvalget.
Du kan følge dem og dermed alle aktiviteter herunder på Facebook under navnet: Vejers Venner. Og sommerens program er nu klar:
Her fortæller de om sig selv:
Grundejerforeningen Vejers Strand blev stiftet tilbage i 1937. Foreningen har omkring 1000 medlemmer, hvilke betyder, at ca. 95 % af grundejerne i Vejers i dag er medlemmer af foreningen, heraf de fleste på frivillig basis. Foreningen er godkendt af Varde kommune som den grundejerforening i Vejers, man skal være medlem af, hvis der på ejendommen er tinglyst en bestemmelse om pligtigt medlemskab af en grundejerforening.
Foreningen varetager grundejernes interesser i forhold til kommunen og andre offentlige myndigheder. Den deltager også aktivt i arbejdet for at bevare og udvikle Vejers Strand til et ferie-område, der er attraktivt for såvel grundejere som gæster. Foreningen har i de senere år bl. a. medvirket til , at veje og belysning er blevet forbedret, at Vejers bymidte udvikles på en afbalanceret måde, at der er etableret en bold-, petanque- og tennisbane, samt at stierne afmærkes og vedligeholdes. Desuden bidrager foreningen til den traditionsrige Skt. Hans fest på stranden og forskellig sommerunderholdning
Grundejerforeningen administrerer desuden den største vejfond i området, som drager omsorg for vedligeholdelsen af en række private fællesveje.