Venstres byrådsgruppe omkonstituerer

Som det er offentlighed kendt, har der på grund af sygdoms- og jobmæssig orlov, samt valg af ny gruppeformand og nye udvalgsformandsskaber, været behov for en om konstituering i Venstres byrådsgruppe.

Den kabale har resulteret i følgende ændringer:

Claus Brink indtræder som ny gruppeformand for Venstre, i Udvalget for Økonomi og Erhverv. Derfor overtager Per Thisted Claus Brinks plads i Udvalget for Plan og Teknik.

Tina Agergaard Hansen rykker til Udvalget for Kultur og Fritid, mens Connie Høj overtager en plads i Udvalget for Social og Sundhed. Sarah Andersen er fremadrettet formand i Udvalget for Social og Sundhedsudvalget.

Næstformandsposten i Udvalget for Arbejdsmarked og Integration, overflyttes fra Sarah Andersen til Claus Brink.

Lars Teglgaard er fremadrettet formand i Udvalget for Børn og Læring, derfor varetager Poul Burgaard næstformandsposten i Udvalget for Kultur og Fritid efter Lars.

I Byrådets paragraf 17 stk. 4 udvalg for Klima og Vækst, er det fremadrettet Claus Brink som varetager formandsrollen, bl.a. fordi udvalgets opgaver ændrer karakter ift. de seneste to år.