Vestbanens bestyrelse for 2026-2029 er nu på plads

Den nye bestyrelse i Vestbanen, efter kommunal og regions- rådsvalget, er nu faldet på plads. På det konstituerende møde blev posterne som formand og næstformand besat, og der blev budt velkommen til 4 helt nye ansigter.

Det blev Peter Nielsen, der sidder i Varde Kommunes Byråd, der blev genvalgt til formandsposten i Vestbanens bestyrelse. Det skete, da der blev holdt konstituerende bestyrelsesmøde i Vestbanen tirsdag d. 24. februar 2026.

Peter Nielsen er valgt ind i byrådet for Liberal Alliance, og han har siddet i Vestbanens bestyrelse siden 2018.

Den nye formand glæder sig til at tage fat på arbejdet: “Jeg er rigtig glad for at blive genvalgt som formand for Vestbanens bestyrelse. Vi har gennem de sidste år arbejdet på at få sikret overkørslerne på Vestbanen samt gennemført sporrenoveringsprojekter som bl.a. medvirker til optimering af den daglige drift af banens infrastruktur. Fremadrettet skal vi sammen med bl.a. Banedanmark og de andre lokalbaner i Danmark fortsat arbejde på at få etableret en tidssvarende og optimal sikkerhed på afviklingen af togtrafik-ken med nye trafikstyringssystemer”

Han fortsætter: ”Vestbanen har også fokus på den grønne omstilling og bæredygtig udvikling af den kollektive transport. Det glæder jeg mig til fortsat at spille en rolle i.”

Næstformandsposten gik til det Lars Teglgaard der er valgt for Venstre i Varde kommunes byråd.

Den nye bestyrelse består af:

Formand:
Peter Nielsen, Varde Kommune

Næstformand:
Lars Teglgaard, Varde Kommune

Medlemmer:
Gerda Haastrup Jørgensen, Sydtrafk (Vejle kommune)
Karsten Degnboel, Sydtrafik (Esbjerg kommune)
Bjarne Lund Henneberg, Sydtrafik (Tønder kommune)

Bestyrelsen er valgt for en fireårig periode.