Vi har samlet 3 poser affald…!

Morten Hansen og Lisbeth Høj var med, da Samstyrken Varde for nylig satte fokus på affald og i flok gik ud for at gøre midtbyen smukkere.

Det er dejligt at vi gør det her sammen, vi er nemlig kærester, så vi har fulgtes rundt med affaldsposen, siger Morten, mens Lisbeth supplerer: Vi har samlet tre poser! Så vi har godt nok slæbt meget i dag!

– Vi skal ikke have en by, hvor der ligger affald rundt omkring. Derfor samler vi alt det op, vi ser, og jeg synes, at alle skal huske at tage en pose med, når de går, så de kan samle affald op, lyder det fra parret, inden de spadserede ud på affaldstur atter engang.

OM: Borgere fra Samstyrken samlede affald
Onsdag d. 3. maj var der affald på dagsordenen for borgerne, der hører til Samstyrken i Varde Kommune.
Samstyrken er Varde Kommunes tilbud til udviklingshæmmede.
– Vi har de foregående år haft tradition for at samle affald med en af kommunens strande, men det gav udfordringer i forhold kørestolsbrugerne, derfor har vi i år valgt, at det skal foregå her, med fokus på selve Varde midtby, fortæller pædagog ved Samstyrken Kamilla Christensen.