Vi skal have fornuften ind i mødelokalerne på Christiansborg

Opbakningen – det er det vigtigste ifølge folketingskandidat Preben Friis Hauge (V)

Preben Friis Hauge er politiker – og venstremand – dybt ind i hjertet. Lige siden et borgermøde i Tistrup tilbage i 1996 har han gjort alt, for at gøre sin indflydelse gældende i den politiske arena. Og det har han i sinde at blive ved med.

– Jeg blev simpelthen tændt – kort og godt. Vi var inviteret til borgermøde, og der var mange spændende punkter på dagsordenen, og som aftenen gik, blev jeg revet mere og mere med, fortæller Preben Friis-Hauge og fortsætter: Mødet blev så rundet af med ordene ”Nu må vi se om de folkevalgte vil bruge tid på at arbejde med det, vi er kommet frem til”. Og så blev jeg vred. Nu havde jeg brugt en aften på at sætte mig ind i en masse ting og bidrage, og så var det måske spild af tid? Det var der, jeg besluttede, at der måtte gøres noget!

Og Preben Friis-Hauges entusiasme må have lyst ud af ham, for der gik da ikke længe, før han blev opfordret til at stille op til det kommende byrådsvalg. Og det gjorde han så. Og blev valgt.

– Jeg fik 56 personlige stemmer ved valget i 1997, og var dermed en del af byrådet i daværende Ølgod Kommune. Og jeg har siddet i byrådet siden, og blev i 2009 valgt ind i Regionsrådet Syddanmark. Og nu ønsker jeg så at få en plads på Christiansborg ved folketingsvalget. Fordi der er brug for en stemme  fra vest!

Preben Friis-Hauge er med egne ord en målrettet politiker. Han lader sig ikke spise af med en tynd forklaring på noget, han brænder for at få belyst. Når han sætter sig noget for, eller oplever mangel på sammenhæng i en sag, så er hans mål at nå til bunds.

– Der ER for meget bureaukrati. Alt for mange led, man skal igennem, før tingene  kan ændres til det bedre, og det er noget af det, jeg prioriterer allerhøjest – at sætte mig 100 % ind i sagerne – og nå i mål med det, slår Preben Friis-Hauge fast.

Den vigtige opbakning

Og drivkraften – den henter han i hjemmet i Tistrup, hvor hustruen Birgit alle dage har bakket ham op.

– Jeg kunne slet ikke det her, hvis jeg ikke havde Birgits evige støtte. Det er vigtigt, at familien er indstillet på, at man som aktiv politiker er meget og ofte væk. Og jeg forstår godt, det kan være nemt at tabe modet, hvis man ikke har opbakningen. Men den er jeg så heldig at have, og jeg sætter virkelig pris på det. Der oveni møder jeg en enorm lokal opbakning. Såvel fra mine partifæller som i det store netværk, jeg er så privilegeret at have, siger Preben Friis Hauge.

Preben satser på, at den sunde fornuft sejrer ved det kommende folketingsvalg, som han udtrykker det.

– Vi skal have mere fornuft ind i mødelokalerne på Christiansborg. Vi skal turde udfordre embedsværket. Holde dem i ørene med andre ord. Somme tider er der kort og godt for langt fra visioner til realiteterne, og så kan man analysere og gøre sig overvejelser, alt det man vil. Jeg tror på den sunde fornuft!

(Artiklen fortsætter under billedet)

Stem lokalt!

Noget af det, der også driver Preben Friis-Hauge, er det ’scenarie’, han har været tilskuer til i efterhånden mange år.

– Jeg tænker ikke, den enkelte borger har en ide om, hvor stort et arbejde, borgmesteren lægger i lobbyisme. Nødvendig lobbyisme vel at mærke. Vi har ikke en lokal stemme på Christiansborg – og det er faktisk en skandale. Jeg er af den overbevisning, at hver kommune burde have et medlem i folketinget! Når jeg ser tilbage på de mange timer og den energi, tidligere borgmester Erik Buhl brugte udenfor kommunen for at forebygge skader… Det er på tide med en lokal mand på borgen. Et talerør!, slår Preben Friis Hauge afslutningsvis fast.

Citater:

”Jeg ønsker at styrke de statslige arbejdspladser. Jeg kunne tænke mig at arbejde på at  flytte Løjtnantskolen til Oksbøl eller Varde. Her er langt bedre faciliteter end i Slagelse.”

”Nærbanen Oksbøl – Varde – Esbjerg; vi sidder fast i fase 1, nu er det på tide at komme videre!”

”Vestkystvejens forlængelse – vi skal have sat fokus på det igen. Der sker for lidt, og det kan altså gøres bedre!”

”Landbruget byder hele tiden ind med initiativer til en grøn indstilling, og her skal det være en pligt at være lydhør som politiker og ikke hænge fast i den uretfærdige udskamning af landbruget! Vi bør lytte og hjælpe.” 

Preben Friis Hauge privat: Gift med Birgit siden 1983
To voksne børn og seks børnebørn
Mobil: 60 21 45 44
Mail: prfh@varde.dk
Ridder af Dannebrog, November 2018
Major; ansat i Hæren.
Tjenestested: Danske Artilleriregiment, Oksbøl

 

Preben Friis-Hauges MÆRKESAGER

Danmark er et land med frihed og muligheder. Og vi skal videre ad den vej. Desværre går det i øjeblikket den helt forkerte vej. De sidste tre år har Mette Frederiksen ikke gjort noget for at gøre Danmark markant rigere. Og hun har systematisk indskrænket danskernes frihed og muligheder til for eksempel selv at vælge, hvor man vil gå i gymnasiet. Venstre vil måles på, om vi gør vores land mere frit med flere muligheder for os alle sammen. Vi vil skabe mere frihed og flere muligheder.

MERE FRIHED. FLERE MULIGHEDER. MERE SUND FORNUFT.
Venstres vil måles på, om vi gør vores land mere frit med flere muligheder for os alle sammen. Derfor går jeg til valg på syv mærkesager, når der udskrives Folketingsvalg:

  • Danmark skal gå forrest i klimakampen
    Den grønne omstilling må ikke kvæle vores erhvervsliv.
    Den grønne omstilling skal være århundredets mulighed for vores erhvervsliv.

 

  • Et sundhedsvæsen, der sætter dig først

Venstre vil 1.700 flere praktiserende læger
Venstre vil flere sundhedshuse end regeringen lægger op til

Sundhedsaftalen;
Venstre har presset regeringen til at etablere 25 moderne sundhedshuse, som kan være med til at forebygge indlæggelser på hospitalerne.
Regeringen lagde selv op til kun at etablere mellem 13 og 20 af disse sundhedshuse.

 

  • Mere frihed til selv at bestemme

Regeringen har gang på gang vist, at den ønsker at indskrænke danskernes frie valg.

Om det drejer sig om friskoler, at vælge et gymnasie eller lade ældre vælge selv, så vil regeringen altid at give færre muligheder og mere ensretning.

Vi vil en anden vej. Vi tror nemlig på, at du er den bedste til at træffe beslutninger for dig selv.

 

  • Konsekvente krav til udlændinge

Vi skal stille krav til de udlændinge, der vælger at være her. Hvis man vil være i Danmark, skal man lære dansk, acceptere de danske værdier og forsørge sig selv.

Venstre vil afskaffe højere ydelser til arbejdsløse indvandrere. Det koster hvert år det danske samfund 16 mia. Kr. at alt for mange indvandrere står udenfor arbejdsmarkedet.  Alligevel har regeringen valgt at give 2.000 kr. mere om måneden til især arbejdsløse indvandrere.

Venstre vil indføre arbejdspligt for indvandrere i kontanthjælpssystemet, uanset om de har været i Danmark i tre måneder eller i mange år.

Venstre vil straffe kriminelle hårdere

 

  • Det skal kunne betale sig at arbejde

Venstre vil sikre, at det kan betale sig at tage et arbejde

Med regeringens dagpengeaftale vil 140.000 hårdtarbejdende lønmodtagere få mindre i løn, end nogle dagpengemodtagere kan få i ydelse. Derfor vil venstre rulle de højere ydelser til arbejdsløse tilbage.

Et kontanthjælps par med 3 børn modtager 466.800,- kr om året i samlede ydelser fra det offentlige. Hvorfor skulle de tage et arbejde?

Venstre vil belønne dem, der bidrager, med skattelettelser.

De penge, vi kan spare på dagpengeområdet, skal i stedet bruges på at belønne de, der er i arbejde og bidrager til fællesskabet. Venstre vil hæve fradraget for at være i arbejde, så helt almindelige familier, der går på arbejde, kan mærke det i deres økonomi.

Guleroden for at bidrage til velfærdssamfundet skal gøres større for både unge og ældre. Studerende skal have mulighed at tjene mere ved siden af SU’en, og det skal gøres muligt for ældre at arbejde uden at blive trukket i folkepensionen.

 

  • Vi skal tage større ansvar for Danmarks sikkerhed

Der bliver tilført 7 mia. kr. de kommende to år, og forsvarsbudgettet kommer op på 2 pct. af BNP i 2033.

Vi har netop fjernet EU-forsvarsforbeholdet, og kan nu tage medansvar

Vi kan drage nytte af teknologiudvikling blandt EU-lande af militært isenkram mm.

 

  • Bedre ligestilling og lige rettigheder for far og mor, der deler forældremyndigheden