Fødevarestyrelsen har fundet vilde fugle med fugleinfluenza langs Vestkysten
Hvis du finder døde eller syge fugle i naturen, kan du tippe Fødevarestyrelsen om dit fund via app’en ‘FugleinfluenzaTip’.
Fødevarestyrelsen er specielt interesseret i tip om:
Flere døde ænder, gæs, svaner eller måger på ét sted.
Enkelte døde rovfugle og kragefugle.
Fødevarestyrelsen vurderer alle tip, men tager ikke ud og henter alle døde fugle, f.eks. hvis der allerede er konstateret, at der er fugleinfluenza i et område.
Fugleinfluenza smitter sjældent mennesker. Men undgå alligevel at røre de døde fugle.
Hvis du selv har høns eller andet fjerkræ, så sørg for at skifte fodtøj, inden du går ind til dine dyr. Husk også, at du ikke må fodre dine fugle i det fri. Fodret kan tiltrække vilde fugle, der kan bringe fugleinfluenza videre til dine dyr.
Du kan hente appen FugleinfluenzaTip via AppStore.