Vincens i nye omgivelser

Det brune papir i vinduerne i Kræmmerpassagen, hvor herretøjsbutikken Vincens gennem en årrække har ligget, betyder ikke butikslukning. Det betyder derimod ny adresse, i det indehaver Torsten Vincens Nielsen nu har indtaget det hyggelige lokale på Ribevej 33.

Forandring fryder

“Det var tid for forandring, og da jeg besøgte stedet her, kunne jeg mærke, at det var det rigtige,” fortæller Torsten, der glæder sig til at byde såvel de gode gamle – som nye – indenfor fredag morgen, hvor han åbner Vincens.

Konceptet er uændret – casual, businesspræget – overordnet herretøj med god stil.

“Som noget nyt har jeg indledt et samarbejde med Vinspecialisten i Varde, og fremover vil vi kombinere nogle ægte herre-aftener, hvor vi viser lidt smarte sager frem, mens man kan nyde en cognac,” smiler den glade indehaver, mens han tager imod store pakker fra fragtmanden – det kunne tyde på masser af lækkerier på hylderne i den nye fine butik på Ribevej…

Butikken åbner fredag d. 8. april, og både fredag og lørdag er der 25 % på hele butikken.

Åbningstider:

Mandag – tirsdag – onsdag – fredag: 9.00 – 18.00

Torsdag: 9.00 – 19.00

Lørdag: 9.00 – 13.00

Der er reception lørdag d. 9. april fra 13.00 – 16.00.