Vinterferie-tilbud for familien

Kunsthal vARTe: Omvisning ved Finn Ulf Grabowski.  For børnefamilier.

Kom og hør den erfarne kunstner Finn Ulf Grabowski (f. 1945) ”uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor han i 1970 tog sin afgang ved professor Henning Larsens Afdeling” fortælle om sin kunst.

Her vil han blandt andet fortælle om skiftet fra at være praktiserende arkitekt til billedkunstner, samt hvordan han bruger sit kendskab til arkitekturen i sine værker. Grabowski arbejder også med portrætkunsten, og har malet flere kendte mennesker. Han har desuden udgivet den rigt illustrerede kriminalroman: “Lånt identitet” og kunstbogen: “I have a dream”.

Der vil være mulighed for dialog mellem deltagerne og kunstneren.

Dato: tirsdag den 14. februar 2017
Tid: kl. 14.00-15.00 (for børnefamilier) fri entré

Dato: tirsdag den 21. februar
Tid: kl. 14.00-15.00 (for voksne) fri entré

Sted: Kunsthal vARTe, Smedegade 35, Varde