10. klasse-elever besøger Hvidbjerg Strand Feriepark

I denne uge er der turisme på skoleskemaet på 10iCampus.

Tirsdag ankom 135 elever i bus fra 10ICampus på virksomhedsbesøg på Hvidbjerg Strand Feriepark.
Eleverne blev af ansatte fra ferieparken vist rundt i 5 hold og sluttede af med et fælles hold billede på stranden foran badebroen.

Onsdag arbejder eleverne intensivt i deres grupper på projektet på Campus.
Om formiddagen afholdt Hvidbjerg Strand Feriepark en FAQ-stand på Campus, hvor grupperne havde mulighed for at få svar på spørgsmål vedr. projektet.
Køen var lang og mange elever var interesseret i at få oplysninger til deres case.

Erhvervsplaymakeren, Malene Ladefoged, hev et par grupper til side for at høre, hvad de synes om projektet.
”Det er spændende at arbejde anderledes og jeg kan rigtig godt lide det”
”Da vi fik præsenteret de 6 video-cases, var det svært at vælge – mange af dem var rigtig spændende”

Hvad synes i om, at der er en rigtig virksomhed i Varde Kommune i arbejder sammen med?
”Det er fedt, det gør det meget mere ægte at de måske faktisk kan bruge vores løsninger bagefter”
”Jeg havde ikke regnet med at ferieparken var så stor”

To grupper har valgt en case omhandlende hvordan Hvidbjerg Strand Feriepark kan tilbyde en bredere vifte af aktiviteter samt oplevelser for deres gæster?
Kan de introducere nye sportsaktiviteter, kulturelle arrangementer eller naturudflugter for at tiltrække forskellige målgrupper og øge gæsteaktiviteter? Det og meget andet bliver der der blevet arbejdet med i ugens projekt, der sluttes af med idé-fremvisning og pitch af dommere fra Hvidbjerg Strand Ferie Park.

 

Foto: Emma, Emma, Isabell og Johanne – alle går i 10E.