En åben dør kan lukke et salg

Landsdækkende Åbent Hus i home – nu med ny ’døråbner’ på nettet


Efteråret sælger boliger. Og sætter du til salg nu, kan du lige nå at få din bolig med til stort Åbent Hus og være en af de første med homes nye og forbedrede Online Markedsføring.

Årets store landsdækkende Åbent Hus-weekend d. 24.-25. september falder i år nemlig sammen med en døråbner af en nyhed: home-kædens nye, forbedrede markedsføring af boligen på nettet.

Og home i Varde er selvfølgelig med og oppe på dupperne

’Jamen, hvad kommer det mig ved,’ tænker du måske. Faktisk en del, hvis du lige nu går med planer om at sælge din bolig, forklarer ejendomsmægler Michael Grue, home Varde, der regner med at have 48 boliger med i Åbent Hus-weekenden.
– Der er ingen tvivl om, at ’en åben dør kan lukke en handel. Det ser vi hvert år, når vi slår dørene op for køberne i mange boliger på én gang.

Michael Grue og kollegerne oplever det gang på gang; pludselig står køber i den helt rigtige bolig, og så ender det uforpligtende besøg med en handel.

– Det, køberne godt kan lide ved åbent hus, er, at de har mulighed for at se flere boliger på kort tid og danne sig et indtryk af udbud, priser og de forskellige kvarterer og områder – ikke mindst, hvis man er tilflytter,” fortæller home-mægleren og understreger, at det lige nu er et godt tidspunkt at sætte gang i sit bolig på.

”Pludselig står køber i den helt rigtige bolig, og det uforpligtende besøg ender med en handel.”

Michael Grue, Varde – om åbent hus

– Renten er nu helt nede omkring 2 %, hvilket betyder, at man kan sikre sig en lav ydelse på sit boliglån de næste 30 år. Den tanke tiltaler mange købere – ikke mindst dem, vi kalder førstegangskøbere, som står for at købe deres første bolig,” siger Michael Grue .

Rammer plet

I år har mægleren nye værktøjer til at åbne døren til boligen. Ikke fysisk, men åbne den for køberne online på nettet. Hvis man sætter til salg nu, bliver man en af de første, der får glæde af home-kædens nye, forbedrede markedsføring af boligen på nettet.

I fem år har home haft ejendomsmarkedets største intelligente online markedsføring. Det seneste år har home håndteret en halv milliard boligbannere, der rammer plet.

– Jubilæet fejrer vi med et forbedret set up, der målrettet markedsfører boligen på kendte websites og Facebook til mobil, tablet og computer. Formålet er, at de rigtige købere ser lige præcis din bolig,” forklarer Michael Grue  fra home Varde og garanterer, at man som boligsælger får sin bolig vist mindst 100.000 gange med målrettede bannere.

Hvis du gerne vil have din bolig med på homes åbent hus den 4. weekend i september, så kan du lige nå det.

”Fra vi har vurderet boligen, der er udarbejdet tilstandsrapport og energimærke, taget fotos og lavet salgsopstilling osv. osv., til det hele kan ses på nettet og i avisen, går der typisk et par uger,” lyder det fra Michael Grue .

Fakta: Derfor skal du sælge nu

  • Renten er nu helt nede omkring 2 %
  • Danskerne har tiltro til økonomien
  • Ledigheden er faldet – flere er kommet i arbejde
  • Efterårsmånederne er også gode salgsmåneder på boligmarkedet