Arnbjerg Pavillonen: Er du vores nye kokkeelev?

 

“Arnbjerg er et helt fantastisk sted at være kokkeelev. Jeg oplever så meget goodwill, interesse og engagement i mig som menneske og elev, og jeg lærer hver dag, hvordan jeg kan blive et bedre menneske og leve mere bæredygtigt med f.eks. fokus på madspild osv.”

                                      – Lucas, kokkeelev Arnbjerg

Er du bidt af god mad? Og drømmer du om en uddannelse indenfor et felt med mulighed for hele tiden at kunne dygtiggøre dig og udvikle nye ideer og kompetencer?

Så læg vejen ind omkring Arnbjerg Pavillonen og hør lidt mere om dine muligheder for at blive kokkeelev.

– Der er flere muligheder, når man taler elevplads. Og vi guider og hjælper naturligvis, så det hele kommer til at foregå på en måde, så alle er glade, siger Casper Rosendahl.

 

“Hos Arnbjerg er der plads til den enkelte. Jeg behøver ikke at være en anden. Jeg kan bare være mig selv, og jeg har 100% fundet min hylde her.”
                                               

                                    – Mikkel, tjenerelev Arnbjerg

 

ELEV:

Vi forventer at du:

  • Er glad, udadvendt, nysgerrig
  • Har ambitioner om at blive dygtig i faget
  • Mener at det skal være sjovt at gå på arbejde
  • At du har lyst til at gøre en forskel

Vi tilbyder:

  • En arbejdesplads med højt humør
  • Alle hjælper hinanden
  • Gode personaleforhold

Ansøgning

Ansættelse er med opstart hurtigst muligt. Det er en fuldtidsstilling og løn er efter overenskomst.

Sende gerne en ansøgning til

arnbjerg@arnbjerg.dk

 

I Arnbjerg Pavillonen har vi fokus på trivsel og uddannelse
For os hos Arnbjerg handler bæredygtighed langt fra kun om økologi og affaldssortering. Det handler lige så meget om at sikre arbejdspladser med fokus på sundhed og trivsel såvel som mangfoldighed, rekruttering, udvikling og fastholdelse. Derfor er et af vores vigtigste fokusområder også vores elevpladser.

Danmark kommer til at mangle faglærte folk, når vi kigger ind i den nærmeste fremtid. Vi har en forpligtelse som virksomhed og som menneske til at sikre, at unge mennesker får en uddannelse og finder en vej ind på arbejdsmarkedet. Mange unge mennesker mistrives i dag, og ved at være med til at uddanne dem kan vi gøre en forskel for den enkelte. Vores arbejdsliv i dag er med til at skabe vores identitet og det at lave noget, udføre noget og bruge sig selv giver i vores optik en form for tilfredsstillelse. Og så er det bare fantastisk at være med til at forme fremtidens kokke og tjenere. Det er med til at holde os skarpe på vores håndværk og faglighed konstant at blive udfordret af de unge mennesker, og det de lærer på skolebænken kontra den virkelige verden. Og så er der for Annemette og jeg også hele det menneskelige aspekt i det. Vi bliver i vores dagligdag mødt af forskellige unge mennesker, hvor der skal være plads til den enkelte og rummelighed i kraft af den kultur, vi skaber på Arnbjerg. Det er vigtigt for os at gøre en forskel for den enkelte, og det kan vi mærke vi gør.

Hos Arnbjerg har vi i dag 6 elever i gang fordelt på henholdsvis kokkeelever og tjenerelever. Vi er den arbejdsplads med flest elevpladser i Varde Kommune, og det er vi stolte af.

Casper og Annemette Rosendahl