– Vi glæder os SÅ meget til den arbejdsweekend, er Annemette og Casper Rosendahl enige om. Og det er naturligvis den sidste weekend i juli, parret henviser til, nemlig Vardes Open Air.
– Udover at være sponsor ved selve eventet i Arnbjergparken, støtter vi naturligvis også op om Open Air her i Arnbjerg Pavillonen.
Brunch og livemusik i Polyfonen
– Traditionen tro eller det ville vi gerne kunne sige, da vi håber på, dette kan blive en ny ting til Open Air. Anders Thorlund varmer jer op fra scenen i Polyfonen, mens brunchen sørger for noget energi til dagen, der kommer, fortæller Casper Rosendahl, der garanterer, at der bliver skruet ekstra op for hyggen i forbindelse med Open Air.
– Flere har allerede booket bord, hvor de fortæller, at de ønsker et lille “break” fra parken, og derfor tager et måltid mad her på terrassen og nyder stemningen. Og vi gør alt, hvad vi kan for at sørge for at den helt rette Open Air stemning breder sig her til Pavillonen, smiler Casper Rosendahl, der konstaterer, at det blandt andet er hans skalddyrstallerken, der er efterspurgt.
– Vi glæder os, og vil ønske alle en rigtig festlig weekend.