Bliv klar til at holde en stor tale

Det kan være, at du er blevet bedt om at holde en tale for dit firma, til en konference eller noget helt tredje. Dette kan selvfølgelig være ekstremt nervepirrende. Dog er der nogle gode råd til, hvordan du overvinder din skræk, samtidig med, at du får fremført en vellykket tale. Så inden du indtager en talerstol, bør du forberede dig og læse med her.

Forberedelsestid

Det er vigtigt, at du har en klar idé om, hvad du gerne vil, og hvad du skal snakke om i din tale eller oplæg. Måske har du fået frie tøjler, hvor det kan være svært at indsnævre, hvad du gerne vil have med. Du skal overveje, hvem du skal stå og snakke foran, da din målgruppe betyder meget for stemningen. Det kan være, at du skal indsætte noget humor, hvor det på andre tidspunkter er vigtigt, at du fremstår seriøst. Alt dette bør du overveje, inden du sætter dig ned og begynder at skrive. Det er en god idé, hvis du får skrevet alt ned, som du gerne vil sige. Senere hen kan du begynde at sortere ud i, hvad du synes lyder bedst.

Husk at øve dig

Når du skal stå og snakke foran mange mennesker, skal talen selvfølgelig være indøvet. Derfor er det fornuftigt, hvis du sørger for at øve dig, så du kan den udenad. Du kan stå foran spejlet, hvor du kan øve dig i at holde øjenkontakt med dig selv. Derudover så kan du overveje at læse den højt for en af dine tætteste, hvor de kan give dig feedback. Når du har øvet din tale foran andre mennesker, så bliver det mindre skræmmende at skulle gøre det foran flere. Det er vigtigt, at du tager en dyb vejrtrækning, hvis du bliver nervøs, for din tale skal nok blive en succes!

 

/annonceartikel