Center for Sundhedsfremme: Ny kunst på vores vægge

Center for Sundhedsfremme: Ny kunst på vores vægge
August, september og oktober udstiller Jytte Kirstein:

Jeg har en baggrund som dekoratør.
I min uddannelse lærte jeg om figurer og farvernes magi. Det har jeg brugt gennem livet til forskellige kreative udfoldelser.
For ca 15 år siden opstod lysten til at genoptage maleriet og siden år 2014 har det fået lov til at udvikle sig.
Det er især naturen, vadehavet og det vestjyske landskab, der inspirerer mig. Det er lyset og det “store rum”, som findes her, der genspejler sig i mine landskabsabstraktioner.
Jeg arbejder med akrylmaling, men kombinerer det ofte med tusch, kul og oliekridt.
Min malerstil har udviklet og ændret sig gennem forskellige kurser. Jeg arbejder især med teknikken “lag på lag” og er derfor altid i processen.
Farvehandleren er som en slikbutik og mit farveunivers er kæmpestort. Jeg arbejder hele tiden på både at bruge løs men også på at beherske farverne. De bliver som musik for mig i min arbejdsproces.