Dårlige tabere bør ikke komme på biblioteket

Hvis du er en dårlig taber, bør du måske holde dig væk. Varde Bibliotek inviterer fredag 14/10 kl. 18-22 byens 10-14-årige til spilaften.

Biblioteket stiller brætspil og konsoller frem. Tag imod udfordringen og prøv kræfter med terninger og brikker eller kast dig over PS4 og X-box 360.
Du kan vælge mellem spillene på biblioteket, og hvis du tager din egen computer med, kan vi arrangere LAN-party.
Biblioteket giver også pizza.

Billetter kan købes på vardebib.dk/detsker og koster 20 kr.