Det koster ikke millioner, men det gør en forskel

Læserbrev indsendt af Søren Lydeking Pedersen, Kandidat til byrådet for Kristendemokraterne

 

 Vi har så meget fokus på minoriteter i det her samfund. Hvordan vi taler til og om dem. I går aftes så jeg første afsnit om Kviesø efterskole i Ansager. Det var hjerteskærende at høre om hvordan den 15-årige Gustav var blevet væltet ud af kørestol af de andre børn på hans gamle folkeskole uden at få hjælp og om hvordan ingen ville røre ved ham og at han blev kaldt spasser.

 

Ligesom vi selvfølgelig i dag ikke accepterer homofobi eller racisme! Så har vi et kæmpe behov for et opgør med diskrimination af handicappede og den måde der tales om handicap på! Det er uacceptabelt, at det i dag er helt normalt, at bruge ord som spasser og retarderet som skældsord! Det er det er det ikke og vi har alle et fælles ansvar for at det stopper nu og ikke mindst at vores børn ikke bruger den slags ord.

 

Lad os stå sammen mod diskrimination af handicappede og imod et sprogbrug som udtrykker mindreværd! Det koster ikke millioner, men det gør en forskel.