Drømmer du om drivhus – eller orangeri?

Hvis du går med drømmen om et udendørs opholdsrum eller om at blive selvforsynende i tomater og agurker, så er et drivhus perfekt til dette formål. Du kan vælge mellem mange forskellige typer drivhuse: Det klassiske drivhus eller en pavillion/orangeri, som også byder på hyggeligt samvær. I den lille have passer et vægdrivhus eller et minidrivhus måske bedre.

Pavillon er det oplagte valg til et udendørs opholdsrum

En pavillon er et stort og flot hus af glas. Det er lavet således, at der er masser af plads til møbler indenfor. Der er ofte dobbelte skydedøre, hvorved man sagtens kan flytte møbler ind og ud efter behov. Hvis du vælger en pavillon får du et ekstra udendørs rum, hvor du kan nyde godt af den spæde forårssol eller lune efterårssol. Helt uden at fryse. Hvis du ynder at sidde udenfor og nyde naturen, kan du forlænge din udendørs tid i solen med en pavillon.

Et orangeri til livsnyderen med smag for sydens frugter

Hvis du er en af dem, der går og drømmer om dine egne citroner, figner eller andre lignende sydlandske frugter, har tanken om et orangeri formentlig strejfet dig. Et orangeri forbindes af mange med sydlandske frugttræer – og det ikke uden grund. Et orangeri har typisk højt til loftet og rigtig god plads. Vores orangerier er kvadratiske eller med en lille fløj.

Det kvadratiske orangeri giver en fantastisk mulighed for at lade hvert hjørne blive belejret af et citrustræ. Så vil de stille og roligt indkapsle dit hyggelige orangeri og sende liflige dufte til dit uderum. Alternativt, kan du lade dem vokse i den ene side af orangeriet for at sikre dig, at du kan nyde solens stråler i din lille oase.

XL-BYG kan også tilbyde et orangeri med et lille vingefang, hvori døren sidder. Vingefanget er ideelt til at lade vindruer vokse op i. Her kan de klatre op ad væggene og dække loftet, hvorved man får en nærmest eventyrlig indgang til sit orangeri. Et orangeri passer således til livsnyderen, der elsker duften og tanken om syden. Hvis du stadig er tvivl om, hvorvidt et orangeri virkelig er det rigtige for dig, kan du finde inspiration i denne artikel.

Læs meget mere HER 

Og besøg din lokale XL-BYG i Putrup.