En habit kan bruges til mange ting

Hos Vincens på Ribevej i Varde tænker man ud af boksen – også når det gælder markedsføring.

– I disse tider – eller rettere altid – skal vi forretningsdrivende holde sammen. På den måde når vi længst, lægger Torsten Vincens ud.

Og det gode naboskab finder man på Ribevej i området ved Netto i Varde, der med årene har udviklet sig til en lille “by i byen”. Ved siden af Vincens finder vi Bikein, hvor indehaver Jesper Fjord hurtigt var med på ideen om noget anderledes og lidt skæg markedsføring.

– Jeg tænkte, det kunne være sjovt at lave en række annoncer, hvor budskabet er, at en habit kan bruges i mange sammenhænge og situationer – og hvorfor ikke på cykelturen, smler Torsten – og Jesper var ikke lang tid om at hoppe ind i prøverummet og trække i habitten.

– Naturligvis kan man gi’ den gas på cyklen i en flot habit – det er jo gennemført stil, er de to nabo-herrer enige om…