Hip – hip – hurra – Ølgod Bibliotek fylder 100 år

Der var flot tilslutning til Ølgod Biblioteks jubilæumsreception. Biblioteksbrugere i alle aldre deltog i festlighederne.
Biblioteksleder Peter Holm Lindgaard holdt festtalen og skuede bagud i historien og fremad i tiden. Peter åbnede en udstilling af malerier kreeret af børn fra Skovbrynet skænket til biblioteket og en udstilling i forhallen om bibliotekets 100 årige historie.
Talentelev Esther Højberg Nielsen fra Musik & Billedskolen sang og spillede så smukt.
Efter lidt til ganen indtog deltagerne hele biblioteksrummet: der blev set på tavle med biblioteksminder, bibliotekets nye kunst blev nydt, der blev kreeret masser af mærkelige dyr mm. 😊 Der blev fejret og hygget igennem i både børne- og voksenhøjde.
Tavlen med biblioteksminder og den historiske udstilling i forhallen kan ses frem til den 1. maj.
Tak til børn fra Skovbrynet for de flotte årstidsmalerier til biblioteket.
Tak til elever fra Ølgod Skoles 3. klasser, der har lavet flotte bøger og tryllestave til bibliotekets jubilæum.
Tak til alle for det store fremmøde.
Også stor tak til Sebastian Klein. Showet var et fantastisk startskud på jubilæumsfestlighederne.
Ølgod Bibliotek / Maibrit, Malene og Alice