Julebelysning med omtanke

XL-BYG Outrup: I juletiden er vi glade for at pynte op med hyggelig julebelysning. Du har heldigvis gode muligheder for at opretholde traditionen og vælge julebelysning med omtanke. Læs hvordan!

KONKURRENCE: Vind tre LED-lyskæder med tænd/sluk-ur og forlængerledning på XL-BYG Facebook – Klik her

Er du også glad for at pynte op i hus og have, men i tvivl om, hvorvidt den hyggelige julebelysning og omtanken for miljøet og elregningen kan forenes?

FIND DIN ENERGIVENLIGE JULEBELYSNING HOS XL-BYG

XL-BYG gør det nemt for alle, der gerne vil pynte op med julebelysning i hus og have, men har et ønske om at gøre det med omtanke – for miljø og elregning. Du kan fx bruge energivenlig LED-julebelysning og praktiske timere og tænd/sluk-ure, så du kun har lyset tændt, når det er mørkt.

Beregn dit elforbrug

Når det drejer sig om el, beregnes energiforbruget i kWh, kilowatt-timer. For at beregne energiforbruget, og dermed den udgift du har for at have fx en lyskæde tændt, kræver det et lille regnestykke.

  1. Du aflæser på din lyskæde, hvor stort LED-lyskædens strømforbrug er (fx 10 watt)

  2. Dette tal ganger du med antallet af timer, kæden er tændt på en dag (fx 10 timer)

  3. Dette tal (10 x 10) dividerer du med 1.000. På den måde får du det daglige antal kWh

  4. Dette tal ganger du med den aktuelle dagspris for en kWh (fx 5,50 kr.)

  5. Til slut ganger du dette sidste tal med antallet af dage, du ønsker at have din lyskæde tændt (fx 31 dage)

  6. Dette regneeksempel betyder, at du har en udgift for en enkelt LED-lyskæde, der er tændt i 10 timer om dagen i 31 dage i december på 17,05 kr.

Hyggelig julepynt behøver ikke overbelaste elregningen

Der findes masser af hyggelig julepynt, som ikke overbelaster dit julebudget. Du kan fx holde øje med, om der er anvendt LED-pærer i lyskæden. Du kan også finde dekorativt, sjovt og hyggeligt julepynt til haven og stuen, der ikke kræver særlig meget strøm. Igen er LED en energivenlig løsning.