H.M. Dronningen meddelte i sin nytårstale den 31. december 2023, at Dronningen den 14. januar 2024 træder tilbage som Danmarks dronning og overlader tronen til H.K.H. Kronprinsen.
Når H.M. Dronningen på Statsrådet søndag den 14. januar 2024 abdicerer, er det første gang i næsten 900 år, at det sker i Danmark – der er således tale om en ekstraordinær og historisk begivenhed.
Udtrykket ”abdikation” udspringer af det latinske udtryk ”abdicare”, som betyder, at man frasiger sig noget.
Udtrykket bruges traditionelt om den situation, hvor en siddende regent frivilligt giver afkald på sin trone eller myndighed.
I nogle lande er det kutymen eller i hvert fald noget der forekommer, at statsoverhovedet giver plads til den næste generation ved at træde tilbage – abdicere.
Det er blandt andet tilfældet i Nederlandene, hvor fire ud af seks regenter, siden monarkiet blev indført i 1813, har abdiceret. Det skete senest i 2013, hvor den daværende Dronning Beatrix på kongedagen den 30. april overlod tronen til sin ældste søn, Hans Majestæt Kong Willem-Alexander. Dronning Beatrix overtog selv tronen ved sin mor Dronning Julianas abdikation i 1980.
Også i Belgien, Luxembourg og Spanien er der i nyere tid eksempler på, at statsoverhovedet har trukket sig tilbage ved abdikation.
I andre lande, herunder Danmark, Norge og Sverige, er der ingen tradition for at abdicere. Den sidste gang en dansk regent frivilligt afstod tronen før sin død, var således i 1146, hvor kongen Erik 3. Lam trådte tilbage – angiveligt for at gå i kloster.
Selv om abdikation således ikke er dansk statsretlig praksis, forudsætter tronfølgeloven, at abdikation kan finde sted, idet lovens § 6 fastsætter, at lovens øvrige bestemmelser – som tager udgangspunkt i regentens død – også finder anvendelse i tilfælde af, at regenten frasiger sig tronen.
Søndag den 14. januar – program
Kl. 13.35 Kronprinsparret kører fra Amalienborg
Kronprinsparret og H.K.H. Prins Christian kører i bil fra Frederik VIII’s Palæ, Amalienborg til Christiansborg Slot.
Rute: Frederiksgade, Bredgade, Kongens Nytorv, Holmens Kanal, Prins Jørgens Gård (se kort over ruten)
Kl. 13.37 H.M. Dronningen kører i karet fra Amalienborg
H.M. Dronningen kører i karet fra Christian IX’s Palæ, Amalienborg til Christiansborg Slot eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskadron.
Rute: Frederiksgade, Bredgade, Kongens Nytorv, Holmens Kanal, Prins Jørgens Gård (se karetruten her)
Kl. 14.00 Statsråd på Christiansborg Slot
H.M. Dronningen, H.K.H. Kronprinsen og H.K.H. Prins Christian deltager sammen med regeringen og statsrådssekretæren i Statsrådet.
Tronskiftet indtræffer under mødet i Statsrådet i det øjeblik, hvor Dronningen har underskrevet en erklæring om sin abdikation.
Kl. 14.15 H.M. Dronning Margrethes afgang fra Christiansborg Slot
H.M. Dronning Margrethe kører i bil til Christian IX’s Palæ, Amalienborg.
Rute: Prins Jørgens Gård, Holmens Bro, Holmens Kanal, Kongens Nytorv, Bredgade, Sankt Annæ Plads, Amaliegade, Amalienborg (se kort over ruten)
Kl. 14.30 Kongeparret afholder kur for særligt indbudte på Christiansborg Slot
Kl. 15.00 Proklamation fra balkonen på Christiansborg Slot
H.M. Kong Frederik 10. træder ud på balkonen på Christiansborg Slot, hvorefter statsministeren proklamerer tronskiftet.
Kongen taler og afslutter med valgsproget.
Kl. 15.10 Æressalut fra Batteriet Sixtus
Efter proklamationen saluteres med 3 x 27 skud fra Batteriet Sixtus på Holmen, København.
Kl. 15.10 Kongeflaget nedtages og genhejses på Amalienborg
Efter proklamationen nedtages Kongeflaget på Christian IX’s Palæ og hejses på Frederik VIII’s Palæ, Amalienborg.
Kl. 15.30 Kongeparret kører i karet fra Christiansborg Slot
Efter proklamationen kører Kongeparret i karet eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskadron fra Christiansborg Slot til Frederik VIII’s Palæ, Amalienborg.
Rute: Prins Jørgens Gård, Holmens Bro, Holmens Kanal, Kongens Nytorv, Bredgade, Sankt Annæ Plads, Amaliegade, Amalienborg (se karetruten her)
Kl. 17.00 Overførsel af de kongelige faner
Overførsel af de kongelige faner fra Christian IX’s Palæ til Frederik VIII’s Palæ, Amalienborg.
Baggrund om tronskifte
Det danske monarki har siden 1600-tallet været et såkaldt arvekongedømme, hvor kongemagten er faldet i arv ved regentens død.
Tronfølgeloven fra 1953 fastsætter således, at den danske trone nedarves inden for Christian 10.s og Dronning Alexandrines efterslægt.
Indtil 1953 kunne kun mandlige efterkommere af kongen arve tronen. Det blev der ændret ved i 1953, hvor det efter en folkeafstemning blev fastsat, at også kvindelige efterkommere skulle kunne arve tronen, men dog sådan at mandlige efterkommere skulle have forrang.
Det var ændringen af tronfølgereglerne i 1953, der banede vejen for, at H.M. Dronningen kunne overtage tronen efter sin far Frederik 9.s død den 14. januar 1972.
Ved den seneste ændring af tronfølgeloven i 2009 blev der gennemført ligestilling i tronfølgen. Det betyder, at tronen nu falder i arv til regentens ældste barn – uanset køn.
I Danmark har traditionen hidtil været, at tronskifte skete ved regentens død, sådan som det senest var tilfældet i 1972. I disse tilfælde sker tronskiftet i det øjeblik, regenten dør.
Det kommende tronskifte vil være anderledes. Her vil tronskiftet først indtræffe under mødet i Statsrådet i det øjeblik, hvor Dronningen har underskrevet en erklæring om sin abdikation.
H.K.H. Kronprinsen vil således ankomme til Christiansborg Slot som kronprins og forlade det som konge. Tilsvarende vil H.K.H. Kronprinsessen ankomme som kronprinsesse og tage derfra som dronning. H.K.H. Prins Christian forlader Christiansborg Slot som kronprins (tronfølger).
Ved tronskiftet overtager den nye regent alle de funktioner, der efter grundloven påhviler statsoverhovedet.
Kilde: Kongehuset.dk
Foto: Foto: Per Morten Abrahamsen ©