MIN JUL: 4. Juledag mødes hele byen til julebal

Udvalgsformand Preben Friis-Hauge er ligesom så mange andre også vild med julen.

–  Vi er dog ikke så stor en familie. Vi skiftes til at holde jul i familien. Nogle gange er det med min kones familie ellers er det med min, fortæller han.

–  Vi starter med eftermiddagskaffe og tager så i kirken til julegudstjeneste. Julemiddagen består så af and, kalkun eller flæskesteg, tilføjer han.

Det vigtigste for Preben Friis-Hauge er dog samværet og det at give sig god tid til at pakke gaverne op.

–  Vi plejer altid at pakke gaverne op, en efter en, så vi kan se, hvad vi hver især får.

Juleaften i år er han og konen Birgit sammen datter og svigersøn, søn og svigerdatter og børnebørn.

 

Hele byen samles

I juledagene prøver man at samle den del af familien, der ikke har været samlet juleaften.

Endelig så er det en tradition at hele Tistrup by og opland samles til juletræs bal 4. juledag.

–  Det er en tradition, at man mødes omkring aftensmaden, inden man går i hallen og danser. Det er også noget de mange fraflyttere har glæde af. Så får de hilst på gamle venner, når de er hjemme i julen, fortæller Preben Friis-Hauge.

–  Når det kommer til julegaveønsker, så er det lavpraktiske ting, der er at finde på listen.

–  Det kan være skjorter, som jeg bruger mange af. Jeg har ikke så meget tid til daglig, så værktøj må vente lidt endnu, griner Preben Friis-Hauge.

 

Nytårsaften nydes i år stille og roligt med hustruen Birgit.

–  Normalt plejer der altid at være nogle naboer eller andre, der kigger ind, hvis de ser, der er lys inde hos os, slutter Preben Friis-Hauge.