Tænk engang, når alt det her en dag er fortid, og man sidder der med familien og én pludselig siger – “KAN I huske…” – Hvad er det så. vi vil huske? Jeg har lavet en hurtig brainstorm –
Året hvor man sagde BWADR med en træspartel i halsen med jævne mellemrum. Og endda takkede efterfølgende. Og fortalte alle om det
Året hvor man vendte om, hvis man havde glemt sit sygesikringskort
Året hvor der på et splitsekund gik hamstring i toiletpapir og gær
Året hvor håndtrykket blev afskaffet. Sammen med krammet
Året hvor man accepterede, at andre pillede én i næsen
Året hvor det betragtedes som mere forkasteligt at nyse udenfor ærmet end at råbe RØV ud af vinduet.
Året hvor det blev normalt at skråle meget højt fra altaner – samt at fællessynge fra sofaen til sange, man ellers ville slå væk fra på bilradioen
Året hvor folk lignede hulemænd grundet minus frisør
Året hvor begrebet hjemmekontor fik en ganske anden betydning end hidtil
Året hvor sætninger som ”Skal vi snuppe en pjækkedag” og ”hvem spiser hjemme i aften” blev unødvendige
Året hvor alle nyhedsudsendelser til forveksling lignede hinanden
Året hvor sætningen “Når alle over 50 år er vaccineret, så…” blev gradbøjet lige voldsomt nok
Året hvor spørgsmål som ”Må man køre over grænsen” skabte krig på de sociale medier
Året hvor man ind imellem ikke vidste, hvilken ugedag, det egentlig var
Året hvor ”Gi’r du en kop kaffe…” var utopi
Året hvor virtuel ølsmagning for alvor slog igennem. Og ginsmagning. Og romsmagning…
Året hvor der gik inflation i at pege fingre af alle, der ikke var enige med dig i afstand/mundbind/vaccine
Året hvor vi atter udviklede teenagebumser på hagen – grundet mundbind –
Året hvor man ville ønske, man havde startet en håndspritfabrik
Året hvor pressemøder blev hverdagskost
….Og så løb jeg tør… og derfor lavede jeg et opslag på min private Facebookside med opfordring til at byde ind med “Året hvor…” Her er udvalgte kommentarer (Og tak for dem)
Året hvor voksne også havde legegrupper
Året hvor puslespil kom på mode igen
Året hvor det blev in at strikke igen
Året hvor folk fik muligheden for at trække stikket, tale sammen og hvor man måske fik bedre tid til at reflektere over tingene…
Året for konspirationsteorier, historisk opbakning til en siddende regering og året med alt for lidt sport
Året hvor mange flere fik øjnene op for det gode i lidt men godt
Spille aftener med de gamle spil (mastermind, Uno, skak mv) hjemmearbejde og undervisning, wifi test i hjemmet i praksis, sparet køretid til job, teams / zoom / Skype træning
Året, hvor man uden grund tog livet af minkbranchen
Året før det hele blev bedre
Året hvor omstillingsparat blev et hverdagsord
Året der har gjort indtryk på os alle med med alle de regler vi har fået og mindst af alt det er børnene der har været gidsler i alt det her håber vi snart får normale tilstande
Året hvor jeg blev skældt ud af mennesker der ikke viste hvad 200 cm er
Året hvor jeg spillede, legede med mine børnebørn over FaceTime , og endda puttede i hver sin seng, i hver sin by med den yngste barnebarn også over FaceTime
Året hvor Teams, Zoom, Skype og Facetime var tæt på at gøre os alle sammen todimensionale
Året hvor man sagde “nåhh, er det dig”
Året hvor det var positivt at være negativ
Året hvor man ikke måtte tænke selv
Året med Grundlovsbrud – samt året hvor kritiske og skeptiske forskeres viden og research aldrig har været mere censureret
Året hvor vi sad i tykke uldfrakker og drak kaffe på terrassen
Året hvor hoste og en “tudse i halsen” skabte stor panik
Året hvor mine 3 kolleger blev mine aller nærmeste kontakter – nærmere end mine børn og børnebørn
Året hvor fællessang med Faber var et hit og lød mega meget bedre end når vi alle skrålede en fødselsdagssang for en kollega – fra hver sin skærm
Året hvor man mistede venner, fordi man viste samfundssind
Året hvor sammenhold og fællesskabet vandt
Året hvor superspreder ikke længere er noget til en gyllevogn
Året hvor man samlede et underskud op, så man ikke skal betale skat de næste mange år
Året hvor man blev nødt til at lære kunsten at danse SIDDENDE på en stol til den længe ventede koncert, selvom man havde allermest lyst til at stå på stolen og skråle med.
Året hvor alle prognoser fra myndighederne var overvurderet med 4 gange.
Året/ene hvor coronakilo blev et anvendt ord – hvor sygehusbesøg var afgrænset til en og samme pårørende – hvor man skulle vænne sig til at retningslinjer ikke skulle give mening
Året hvor man ikke måtte krydse kommunegrænsen
Året hvor man måtte blive på sit job på et skib i 8 måneder fordi ingen ville have os i land
Året hvor hjemmelevering blev noget alle bruger
Året hvor januar ikke blev brugt på slankekure og hvor bagerne havde kronede dage
Året hvor mange erkendte behovet for det sociale netværk.
Året hvor mange lærte at bruge FaceTime
Året hvor vi var meget bedre end Sverige.
Året hvor man gerne måtte dø af alt muligt andet – bare ikke Corona….
Året, hvor vi gik fra at være 3-dimensionelle til 2-dimensionelle
Året hvor man var mest sammen med sig selv.
Året hvor vi lærte ny social skill- at smalltalke i en test kø med fremmede
Året hvor man lærte værdien af sammenhold hver for sig
Året hvor menneskeheden blev delt i 2 lejre. Dem for og dem imod
Året hvor danskerne var turister i eget land
Året hvor man lærte sine børn at kende
Året hvor vi håbefuldt hashtaggede #detblivergodtigen
…OG DET GØR DET…!