Nye embedsmænd valgt i Odd Fellow logerne i Varde

Hvert andet år vælges der nye embedsmænd til Odd Fellow logerne i Varde. Et sådant valg har netop fundet sted.

sterlogen Vesterled har valgt flg. embedsmænd for perioden 2017-2019.

Bagerst fra venstre: Bodil Tang Kristensen – Else Hjort Jensen – Nanna Andersen

Forrest fra venstre: Hanna Kikkenborg Pedersen – Hanne Hansen – Ina Susanne Kulmbak

Broderlogen Skansen har valgt flg. embedsmænd for perioden 2017-2019.

Bagerst fra venstre: Ebbe Petersen – Andreas Søgaard – Holger Hvelplund
Forrest fra venstre: Flemming Nissen – Preben Køhler

Om Odd Fellow logens historie

Den første Odd Fellow loge blev oprettet i Danmark den 30. juni 1878 i Odd Fellow Palæet i København, derfor anvendes mange gamle betegnelser og vendinger stadig, embedsmænd er det ord vi bruger for bestyrelsesmedlemmer.

Netop det traditions- og lovbundne er meget kendetegnende for det at være medlem af Odd Fellow Ordenen, derfor benævner vi også hinanden søstre og brødre. Til logens møder bærer vi sort tøj, for så er vi alle lige.

Embedsmændene er valgt for en 2-årig periode, dette er medvirkende til fornyelser, så logernes møder på trods af traditioner og love altid bliver afvekslende.

Om Odd Fellow logens værdier og formål
Odd Fellow Ordenen bygger sit virke på medmenneskelighed og næstekærlighed ud fra dens lære om venskab, kærlighed og sandhed.

Ordenens hovedmål har både et etisk og et humanitært sigte. Et etisk rettet mod det enkelte medlem og et humanitært rettet mod det lokale samfund.

Det udadvendte og humanitære arbejde strækker sig fra lokal hjælp til samfundets syge, gamle, ensomme eller svage til Storlogens årlige donationer på flere millioner kroner til humanitære formål.

Odd Fellow Ordenens symbol og motto er kæden med de tre forbundne led, der udtrykker kravet om at vise venskab, kærlighed og sandhed i alle livets forhold.

Som medlem af Odd Fellow ordenen vil man opleve et godt fællesskab, hvor en mødeaften starter med et formelt møde i logesalen og slutter med et uformelt selskabeligt samvær i selskabslokalet med spisning, snak og hygge.

Logen er absolut ikke nogen hemmelig forening for de udvalgte, så hvis du ønsker at høre mere om vore loger og medlemskab heraf, kan du rette henvendelse til:

Søster overmester Hanne Hansen Mobil 23 61 90 35

Broder overmester Preben Køhler Mobil 61 68 40 23

Eller søg på www.oddfellow.dk  eller www.oddfellowvarde.dk.