Nyt dagtilbud: Første spadestik taget

I går blev første spadestik til Varde Kommunes nye dagtilbud Egekrattet taget.
Det nye dagtilbud bygges til børn, for børn og med inddragelse af børn. Derfor har børnene fra Vuggestuen Isbjergparken og Børnehaven Lysningen været med på råd i udformningen af det nye dagtilbud.
Her har børnene blandt andet ønsket sig store sandkasser til at grave løs i, trampoliner og hængekøjer til at slappe af i. Alle ønsker kommer til at gå i opfyldelse med det nye børnehus. Derudover kan børnene også se frem til at lege i to små landsbyer bestående af legehuse.
Det nye dagtilbud samler børnene fra de nuværende dagtilbud Vuggestuen Isbjergparken og Børnehuset Lysningen fra sommeren 2024.
Vi glæder os utrolig meget til at kunne vise dagtilbuddet Egekrattet frem.