Plaget af høfeber? Gode råd fra apoteket

Høfeber betragtes ikke i sig selv som en alvorlig sygdom, men symptomerne kan alligevel være meget generende og påvirke ens livskvalitet. Høfeber topper som regel blandt yngre voksne og ledsages ofte af andre allergiske tilstande som astma og eksem.

Symptomer på høfeberDe mest almindelige symptomer på høfeber er:
Kløende næse
Løbende næse
Tilstoppet næse
Hyppig nysen
Kløende øjne
Røde øjne
Evt. træthed, der kan gøre daglige gøremål uoverkommelige
Evt. gener fra de nedre luftveje pga. samtidig astma (hoste og pibende vejrtrækning)

Høfeber skyldes typisk overfølsomhed over for forskellige luftbårne partikler (såkaldte allergener) som:

Pollen
Dyrehår
Støvmider
Svampesporer

Hvis din krop har dannet allergiantistoffer ved tidligere kontakt med et allergen, fx birkepollen, er kroppen blevet følsom for allergenet, og næste gang, du kommer i kontakt med birkepollen, opstår der en allergisk reaktion med symptomer: kløe, snue og tilstoppet næse. Mængden af allergiantistoffer er afgørende for graden af symptomer.
Allergisk helårssnue – høfeber hele året
Hvis du har høfeber hele året (allergisk helårssnue), kan du være overfølsom overfor:

Dyrehår (hund, kat, hest, hamster)
Støvmider
Skimmelsvampe
Ikke-allergisk helårssnue
Hvis du har vedvarende symptomer fra næsen, som til forveksling ligner høfeber, uden at lægen kan påvise nogen form for allergi, kan du have ikke-allergisk helårssnue.
Faresignaler
Du bør gå til lægen, hvis du bemærker symptomer, som kan skyldes astma, som fx:

langvarig tør hoste
periodevis åndenød
nattehoste
pibende vejrtrækning

Der er altid gode råd og vejledning på dit apotek, lyt med her, hvor Mette fra Varde Apotek fortæller om nogle af dine muligheder…