Sikker kommunikation med din bankrådgiver

Andelskassen Varde: Når du kommunikerer med din rådgiver, indebærer det ofte udveksling af fortrolige og personfølsomme oplysninger. Gennem Netbank/Mobilbank kan du trygt sende beskeder til din rådgiver.

Netbank/Mobilbank er en nem og overskuelig måde, hvor alle dine oplysninger er i sikkerhed hos banken. Det er også let finde dine tidligere beskeder til banken frem.

Mails er blandt IT-kriminelles foretrukne metode til at svindle folk, da de nemt kan få adgang til din mailkonto – og dermed også de mails du sender og modtager med fortrolige oplysninger. Der ligger også en risiko i, at du kan komme til at sende din mail til en forkert modtager.

Vi anbefaler derfor, at du altid bruger Netbank/Mobilbank til at sende beskeder frem for almindelige mails. Netbank/Mobilbank er aldrig lukket, det er nemt og overskueligt at bruge og ligner en almindelig mail – og så er du sikker på, at din besked havner hos den rigtige person, og at de fortrolige oplysninger kun bliver delt med din rådgiver.

Har du brug for at vedhæfte fortrolige dokumenter, anbefaler vi, at du logger på Netbank med dit NemID. I Mobilbank kan du nemlig kun skrive beskeder og ikke sende dokumenter.

Sådan gør du:

Netbank:

  1. Log på Netbank
  2. Vælg ”Beskeder” oppe i højre hjørne
  3. Vælg ”Vil du sende en ny besked” og skriv herefter din besked
  4. Vedhæft eventuelle dokumenter ved at klikke på ”Vedhæft fil”
  5. Tryk på ”Send”

Mobilbank:

  1. Log på Mobilbank
  2. Tryk på ”Beskeder” nederst
  3. Tryk på ikonet med en blyant og skriv herefter din besked
  4. Tryk på ”Send”

Nemt og sikkert. Sådan som kommunikationen mellem dig og din bankrådgiver skal være.

 

Se mere HER