Slægtsforskerforening holder åbent hus på Varde Bibliotek

Når Slægtsforskerforeningen holder åbent hus på Varde Bibliotek, kan du komme og blive klogere på dine aner – eller lære lidt om, hvad slægtsforskning er. Arrangementet foregår lørdag den 30. september kl. 10-13 på Varde Bibliotek.

Slægtsforskerforeningen DIS Vardes medlemmer optrævler indviklede familiehistorier og opsporer nye medlemmer. Det foregår dog ikke længere nødvendigvis via tunge bøger. Nu til dags findes der nemlig rigtig mange oplysninger om væres forfædre i forskellige baser på nettet. Du kan til arrangementet stille spørgsmål om dine forfædre, høre om slægtsforskning eller måske blive ledt i den rigtige retning. Det vil være bestyrelsen i DIS Varde, som står klar med en hjælpende hånd og en snak.

Arrangementet er gratis, og alle er velkommende.

Af Sissi Andersen