Smukke træskulpturer skænket til Tambours Have

Tambours Have: I denne uge har vi haft besøg af Bertel Strebøl, der har lavet mange af træfigurerne i Tambours Have. Bertel er nyligt kommet på plejehjem, og vi er meget taknemmelige over, at han har valgt, at de skulpturer, der stod i hans private have skulle doneres til Tambours Have.
Vi har valgt at stille mange af skulpturerne på vores “Eventyrsti”, men også på legepladsen udenfor haven kan man finde flere eksempler på hans flotte håndværk.
Vi siger tak til Bertel og familien for en hyggelig eftermiddag.