Kæphestene har i den grad vundet indpas i Danmark, og er de senste år blevet en fast del på mange rideskoler rundt om.
Karlsgårde Dag foregår d. 8. september 10-16.
I Sig Rytterklub tilbydes hold for kæphest, og det bliver ifølge formand Putte Lewandowska kun mere populært med tiden.
– Sidste år lavede vi kæphestebane i forbindelse med Karlsgårde Dag, og det var en kæmpe succes, så det gentager vi i igen i år, fortæller formanden.
Du kan dermed tage familien med til en aktiv og hyggelig dag ved Karlsgårde Sø og prøve kæphesteridning – samt få ideer og tips til, hvorledes det foregår. Måske bliver du endda bidt af sporten..?
– Det skete i hvert fald sidste år, hvor rigtig mange forældre lånte vores kæpheste for at prøve, hvad det vil sige at ride på kæphest, og der gik virkelig sport i den, smiler Putte Lewandowska, der tilføjer – at det jo helt grundlæggende handler om at få motion og have det sjovt samtidig…
Udover kæphestebane har Sig Rytterklub også to ponyer med, som man kan få en trækketur på.
PS – Hvis du har en kæphest, må du meget gerne medbringe denne.
OM: