Sprøgsmål og svar om abekopper

Sundhedsstyrelsen: SPØRGSMÅL OG SVAR OM ABEKOPPER
De første tilfælde af abekopper i Danmark er nu registreret, og i den forbindelse har vi fået en del spørgsmål. Derfor har vi her samlet nogle af svarene.
𝗛𝘃𝗼𝗿𝗱𝗮𝗻 𝘀𝗺𝗶𝘁𝘁𝗲𝗿 𝗮𝗯𝗲𝗸𝗼𝗽𝗽𝗲𝗿?
Abekopper er ikke meget smitsom, da smitte kræver tæt fysisk kontakt med en person, der er smittet. Vi vurderer, at smitte til den brede befolkning er usandsynligt.
Smitten med abekopper overføres ved, at der er direkte kontakt med væske fra hudblærer, ved smitte fra blærer i luftveje eller ved direkte berøring med smittespredende genstande, som fx at sove i det samme sengetøj som den smittede eller lignende. Smitte vil derfor primært overføres til personer, der bor sammen med en smittet, og hvor der er nær kontakt.
En person, der er smittet med abekopper, smitter først fra de første symptomer viser sig.
Perioden fra man bliver smittet, til man får symptomer (inkubationstiden) er i gennemsnit 6-16 dage, men kan både være kortere og helt op til 21 dage. Man kan først smitte andre, når man selv får symptomer.
Sundhedsstyrelsen følger situationen tæt og er desuden i kontakt med de øvrige europæiske lande.
𝗛𝘃𝗶𝘀 𝗷𝗲𝗴 𝗲𝗿 𝘃𝗮𝗰𝗰𝗶𝗻𝗲𝗿𝗲𝘁 𝗺𝗼𝗱 𝗸𝗼𝗽𝗽𝗲𝗿, 𝗲𝗿 𝗷𝗲𝗴 𝘀𝗮̊ 𝗼𝗴𝘀𝗮̊ 𝗯𝗲𝘀𝗸𝘆𝘁𝘁𝗲𝘁 𝗺𝗼𝗱 𝗮𝗯𝗲𝗸𝗼𝗽𝗽𝗲𝗿?
Hvis du er vaccineret mod kopper, forventer vi, at du har en vis immunitet over for alvorlig sygdom med abekopper. Vi kender ikke den præcise immunitet over for abekopper.
Nogle danskere er vaccineret mod kopper. Kopper blev erklæret udryddet af WHO i 1980. Abekopper skyldes en sjælden virus, som er i familie med koppevirus, men der er altså ikke tale om den samme virus.
𝗘𝗿 𝗱𝗲𝘁 𝗳𝗮𝗿𝗹𝗶𝗴𝘁 𝗮𝘁 𝗯𝗹𝗶𝘃𝗲 𝘀𝗺𝗶𝘁𝘁𝗲𝘁 𝗺𝗲𝗱 𝗮𝗯𝗲𝗸𝗼𝗽𝗽𝗲𝗿?
Abekopper viser sig typisk med blandt andet feber, kulderystelser og et udslæt med blærer, som kan give sår, når de heler. Sygdommen er normalt mild, varer omkring 2-4 uger og går for de fleste over af sig selv. Vi forventer, at langt de fleste i et sundhedsvæsen som det danske, vil komme sig helt.