Stillingsannonce: Ny kontorleder – er det dig eller en du kender?

Varde Golfklub: Lis har valgt at gå på pension med udgangen af september, så vi skal have fundet en ny kontorleder.

 Det er på mange måder klubbens ansigt udadtil vi skal have fundet, så det er en spændende og til tider udfordrende stilling.

Er det noget for dig, så se nærmere på stillingsopslaget her. Eller kender du den helt rigtige til at løse opgaven, så prik til den pågældende og få ham/hende til at søge senest den 31.08.21

Kontorleder – med lyst og vilje til også at være ansigtet ud mod medlemmer og gæster i Varde Golfklub

Golfklubben søger en professionel og serviceminded kontorleder, med reference til bestyrelsen, der har lyst til at arbejde med mangeartede opgaver i en middelstor golfklub.
Du er vores stemme og ansigt udadtil, og er en central kollega med omdrejningspunkt omkring mange interne opgaver og servicefunktioner. Stillingen er en fuldtidsstilling med lidt variable arbejdstider og vi ønsker tiltrædelse den 1. oktober 2021.

Arbejdsopgaver

  • Koordinering af arbejdsopgaver mellem de forskellige grupperinger i golfklubben (træner, greenkeeper, proshop, restaurant og kontor).
  • Daglig pasning af receptionen, herunder telefonpasning og modtagelse af medlemmer og greenfeegæster.
  • Servicering af medlemmer og sponsorer.
  • Forhandle aftaler med leverandører.
  • Regnskabshåndtering. Herunder bogføring.
  • Personaleadministrative opgaver.
  • PR og kommunikation – herunder SoMe.
  • Koordinering og planlægning herunder opdatering af fælles mødekalender.
  • Personlig assistent for bestyrelsen. Herunder deltagelse i bestyrelsesmøder og udarbejdelse af mødereferater.

Vi forventer

  • At du kan holde hovedet koldt i pressede situationer.
  • At du kan acceptere et miljø, hvor arbejdsmængden kan variere.
  • At du kan håndtere flere opgaver ad gangen.
  • At du kan håndtere og behandle fortrolige oplysninger i henhold til Persondataforordningen.
  • At du har ordenssans og er systematisk.
  • At du har flair for at optimere arbejdsgange.
  • Og ikke mindst; du både kan og vil tage et ansvar.

Kvalifikationer & baggrund

– Nogle års erfaring fra lignende stilling.
– IT-kundskab på et rimeligt niveau (MS Office-pakken, Sociale Medier mv.).
– Du forstår at yde en smilende og hjælpende service.
– Du er udadvendt og fleksibel og i besiddelse af gode samarbejdsevner.
– Arbejder selvstændigt.
– At du selv er golfspiller – eller har et vist kendskab til golf og golfklubber.
– Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Dan B. Larsen (dbl@dahllaw.dk) eller på telefon 2631 7511.
Skriftlig ansøgning (indkomne ansøgninger behandles successivt) mrk. “Kontorleder” vedlagt eksamenspapirer, CV og evt. referencer sendes inden 31/8 2021 til Varde Golfklub på mail: kontor@vardegolfklub.dk.

Varde Golfklub er for alle
Varde Golfklub er for alle. Vi er en forening, hvor omgangstonen er uformel, anerkendende og respektfuld.
Vi lægger vægt på, at nye golfspillere får en god introduktion til spillet, og at erfarne spillere får gode golfoplevelser. Vi ønsker en kultur, der åbner for nye spilkonstellationer og nye venskaber.
Vi er en forening, hvor værdier som klubånd og fællesskab skal fremmes mest muligt.
Et tæt samarbejde mellem frivillige, klubbens medarbejdere, restauranten og proshoppen gør Varde Golfklub til et attraktivt sted for alle.
Varde Golfklub er en mellemstor golfklub med ca. 930 medlemmer og 8-10 fastansatte og mellem 50 og 75 frivillige medarbejdere. Læs mere på www.vardegolfklub.dk