Super resultat af Skærbæk Mølle-spiller til West Coast Masters

I sidste weekend deltog både Jacob Kjær og Mathias Siig Mortensen i West
Coast Master i Breinholtgård, – en Junior Ranglisteturnering med
deltagelse af ca. 80 rigtig gode juniorspillere, hvoraf flere lå med +
Hcp.

Mathias klarede desværre ikke cuttet om lørdagen, mens Jacob til gengæld
med 2 fine runder var klar til søndagens finalespil, – kun 2 slag bag de
førende spillere så der var lagt op til en spændende søndag.

Jacob var godt spillende, men det var konkurrenterne også, så han fik
desværre ikke hentet de 2 slag han var efter, og det endte med en slut
placering som nr. 4, – kun 4 slag efter vinderen….

– Et rigtig flot resultat som både spiller og vi som klub kan være stolte
af og dejligt at se at vi i klubben har flere spillere der kan blande sig
med de bedste, lyder det fra Skærbæk Mølle Golfklub Ølgod.