Tom Kristensen tog Arnbjerg med storm

I mandags havde Racing Team Næsbjerg – Gulve ved Lars Ebbesen sponsorafslutning med Racingteamet på Hotel Arnbjerg i Varde.
Derefter var der foredrag med den mangedobbelte Le Mans-vinder Tom Kristensen og 530 Gæster.

Flot besøg på Hotel Arnbjerg. Foto: Deleuran Foto
Flot besøg på Hotel Arnbjerg.
Foto: Deleuran Foto

– Tom Kristensen kiggede forbi og spiste sammen med vore sponsorer, hvor vi også holdt auktion på to blanke billeder, som Tom Kristensen derefter skulle udfylde i samarbejde med dem der vandt aktionen, fortæller arrangør, Lars Ebbesen.

Lars Ebbesen bød velkommen. Foto: Deleuran Foto
Lars Ebbesen bød velkommen.
Foto: Deleuran Foto

En af de to der fik et billede var Michaels Automobiler i Varde.

Vindere af auktionen. Foto: Deleuran Foto
Vindere af auktionen.
Foto: Deleuran Foto

– Pengene gik til en løbevogn, som vi får om en lille måneds tid. Hvis man kender tv udsendelsen Team Tvilling, så ved man hvordan den ser ud, tilføjer Lars Ebbesen.

– Det er så meningen at den skal lånes ud til familier til børn med handicaps eller kræftsygdomme.
Så kan de give deres børn nogle skønne oplevelser, tilføjer Lars Ebbesen, der havde et par travle uger op til arrangementet.

Stort arrangement

Arrangementet i mandags havde krævet mange arbejdstimer at få stablet på benene.
– Det var et meget stort arrangement, som virkelig trak tænder ud, smiler Lars Ebbesen, som gennem tre år har forsøgt at få fat i Tom Kristensen.
– I 2013 havde jeg Jason Watt og i 2014 Camilla Pedersen, fortæller Lare Ebbesen, som er stolt over, at det lykkedes at få fat i Le Mans vinderen.

Det var kun hans tredje foredrag i år, og jeg var spændt lige indtil Tom dukkede op, fortæller Lars Ebbesen, som også roser Hotel Arnbjerg for arrangementet.
– De leverer altid 100%, så derfor afholder vi vore arrangementer dernede, slutter Lars Ebbesen, som allerede arbejder med en ny spændende gæst til næste sæson.