TV2 på Tour er i Varde i weekenden!

Lørdag den 16. og søndag den 17. juli vender TV2 på Tour tilbage til Varde for en hel weekend, og som noget nyt sender TV2 i år optakten til etaperne live fra Torvet i Varde.

I forbindelse med tourens ankomst vil der begge dage være en lang række aktiviteter for børn og voksne på Varde Torv og Kong Svends Plads i hjertet af Varde.

Desuden vil der blive opstillet en storskærm midt på Torvet, så man ikke behøver at gå glip af cykelløbet i Frankrig.

Du kan danne dig et overblik over de mange aktiviteter på Facebook-siden ”TV2 på Tour i Varde” (https://www.facebook.com/tv2paatourivarde), hvor der løbende bliver lagt informationer ud.

Sidste år var der flere tusind mennesker på Torvet i Varde og et rekordstort antal tilmeldte til weekendens forskellige cykelløb.

Det forpligter jo selvfølgelig i år, så vi håber at se rigtig mange af jer i løbet af weekenden!