Varde Sommerlands Halloween i TV-Avisen i aften

TV-Avisen har planer om at komme forbi og lave et indslag i aften i Varde Sommerland omhandlende aftenens store event HALLOWEEN.

Naturligvis med forbehold for pludselige ændringer, lyder det fra DR.

Redaktionen blev i eftermiddag kontaktet af en journalist fra DR, der havde læst om begivenheden på GoVarde.dk, og herfra sendte vi hurtigt DR videre til Lasse Frøkjær fra NaturKulturVarde – og her er man ganske klar til at tage imod såvel uhyggelig spændte Halloween-gæster som TV-Avisen – i Varde Sommerland i aften.

Indslaget sendes i TV-avisen DR1 21:30 – til sidst i udsendelsen. Lige inden vejrudsigten.