Varde vender tilbage til middelalderen!

Varde Middelalderfestival startede som en købstadsfejring i 2017. Det var en stor succes, så festivalen blev gentaget i 2019. Vejret og Varde viste sig fra sin bedste side, besøgstallet steg og aktører og gæster spurgte ”Gør I det ikke igen”?

Og det vil vi gerne – For det er svært ikke at lade sig begejstre, når lokale foreninger, kulturinstitutioner og middelalderaktører spiller sammen om at sætte fokus på Varde og byens historie tilbage til middelalderen. Til en tid hvor Varde var en større handelsby med egen kongsgård og med åen som en vigtig transportvej.

Vores ”reason-to-go” i 2022 er tusmørkeforestillingen ”Varde Brænder”, der tager udgangspunkt i brandene i 1439, som opstod i en konsekvens af adlens magt og bøndernes oprør over de meget ringe vilkår. Fortællingen handler om bonden Jakob og hans familie og om at træffe nogle svære valg. En forestilling  der sætter sig i kroppen og bare MÅ opleves!!

TAK STOR TAK til alle jer, der bidrager til at skabe denne levende festival, hvor der er noget for alle.

Til alle andre vil jeg sige: Velkommen til og glæd jer til at tre oplevelsesrige dage i Varde.

Venlig hilsen

Sandie Eis Ravn

Formand for udvalget Kultur og Fritid 

 

Her på GoVarde lægger vi naturligvis program for Middelalderfestival ud løbende, og du kan læse mere på Facebooksiden:

https://www.facebook.com/kulturivarde