Cirkus Badutski i Højgårdsparken

Traditionens tro har der været Teater i Højgårdsparken i 34 år, og i år var ingen undtagelse.

I år var temaet Cirkus, hvor børnene i 5 uger har leget og øvet deres cirkusnumre, som de selv har valgt. Der har været fokus på medbestemmelse, leg, sang, musik, at lære cirkus-ord, at være i centrum og sammen skabe en cirkusforestilling, hvor det vigtigst af alt skulle være sjovt at være med.

“….. Cirkus Badutski er bare for sjov. Cirkus Badutski alle har lov, til at være med og syng en sang. Cirkus Badutski nu går showet igang” havde børnene sunget og indspillet, og den lød i højtaleren, inden Cirkusforestillingen gik igang.

Onsdag formiddag var der Cirkusforestilling for Bedsteforældre, 0A og 0B fra Lykkesgårdsskolen og beboere fra Lyngparken.

Torsdag eftermiddag var der cirkusforestilling for Forældre og Søskende efterfulgt af Sommerfest, arrangeret af Støtteforeningen Fryd og Gammen, med pølser/brød, kage og festlige aktiviteter, som flødebolle maskine og det muntre-køkken.

Det er fantastisk at mærke den store opbakning til vores arrangementer, og børnene er super stolte over at få besøg og vise, hvad de har øvet sig på. Det betyder meget for fællesskabet og denne tradition er vi meget stolte af i Højgårdsparken.

Cirkus Badutski takker af for denne gang, med Højgårdsparkens sang ‘Er det et dejligt sted!?Jajajajajaja jjajaaa‘ og Højgårdsparken er klar med Teater igen i 2024.