Rester. For mange af os er ordet ”rester” ikke særligt indbydende. Med rester forbinder vi tit en rest gammel ret, som står i en bøtte eller i en skål allerbagerst i købeskabet, på vej til at blive omdannet til en UFO – et Uidentificeret Forglemt Objekt, som når maden er blevet for gammel, bliver smidt ud med god samvittighed. Det er februar og det er klogt at spare, for mange af os har brugt alt for mange penge på jul og julemad – og nu skal man altså tænke over sit budget. Og her kommer resterne ind i billedet, mener Danmarks mest toneangivende aktør mod madspild, bevægelsen Stop Spild Af Mad, som i år fylder 16 år.
Ifølge Madkulturen svarer seks ud af ti danskere (61 %), at de næsten altid tilpasser madlavningen til de rester og råvarer, som de allerede har i køkkenet. For at madrester skal blive til madglæde, skal madresterne også være delikate, når de serveres. Det betyder at madrester skal se indbydende, appetitlige og lækre ud – og anrettes pænt.
Fra madrester til madoverskud
Når man skal til at gemme madresterne, skal man huske at opdele dem, så de ikke bliver smattet i samme skål eller bøtte. Det vil sige for eksempel kød gemmes for sig, grøntsagerne gemmes for sig, salat gemmes for sig og sovs gemmes for sig. Derved får du det nemmere ved at lade madresterne vandre i nye retter.
Mange rester kan blive til lækker tapas eller en god madpakke – og selv den mindste rest kan tilføjes i en ny ret. Og så er det placeringen. Der er ingen grund til at gemme madresterne i skammekrogen allerbagerst i køleskabet, så de bliver skubbet ud at synet og dernæst ud af sindet. Resterne er noget, som helst skal stå fremme i køleskabet og helst i øjenhøjde, så du bliver mindet om at få dem brugt i tide.
Mange vil blive overrasket, men mange restauranter og storkøkkener bruger resterne i nye retter – naturligvis ikke rester fra gæsternes tallerkener – men rester fra de tilberedte råvarer. Hos mange restauranter og storkøkkener er det et helt naturligt flow, og man italesætter det ikke engang som ”rester”, men blot som mad. Så måske skal vi også lære af restauranter og storkøkkener til at udnytte vores madoverskud noget bedre.
Madrester skal se indbydende ud
Mange, især børn har den holdning: “Aaaaaddddd jeg gider ikke at spise rester i dag.” Og hvorfor det? Fordi madrester skal se indbydende ud. Men det er ikke kun selve madresterne – men også indpakningen og præsentationen af maden skal se appetitligt ud. Prøv at lave et eksperiment. Lav to fuldstændig identiske stykker smørrebrød med gårdsganes rester. Det kan fx. være smørrebrød med et stykke kylling, kød eller et stykke laks fra i går.
Det ene smørrebrød putter du i en gammel madkasse. Det kan godt være at madkassen har set bedre dage og ser lidt brugt, rynket og vejrbidt ud. Det andet smørrebrød putter du i en af dine allernyeste og allerlækreste madkasser. Måske har du en ny, smart madkasse, som du lige har købt.
Dernæst præsenterer du begge madkasser med smørrebrød til din mand/kone/kæreste/børn/samlever. Husk, at de to smørrebrød er fuldstændig identiske og fuldstændig friske. Hvilket smørrebrød vil din mand/kone/kæreste/børn/samlever mon helst spise? Sandsynligvis dén, som ligger i en ny, smart madkasse.
Hvad kan vi så lære af det? Mennesker er visuelle væsener. Selv det lækreste smørrebrød kan komme til at se ussel ud, hvis det bliver præsenteret og serveret på en kedelig måde. Hvis man gerne vil undgå madspild og få husholdningen til at få spist sig igennem alle madrester skal man:
1) Anrette retten delikat. Jo lækrere retten, hvor resterne indgår, bliver præsenteret, desto mere har vi lyst til at spise maden.
2) Stoppe med at kalde rester for “rester”. Måske bør man have et nyt og positivt ord til rester så som “plusmad” eller “bonusmad”. Der er ingen grund til at italesætte restemad som noget kedeligt og uspiseligt.
3) Sørg for at have lækre madkasser til at opbevare maden i. Et stykke smørrebrød med gårdsganes rester i madpakken ser meget lækrere og meget mere appetitligt ud, hvis selve madkassen også ser flot og indbydende ud.
En smule visuel iscenesættelse er også vejen frem til mindre madspild – og til at spare penge. Og her i starten af året efter jul og nytårsaften, vil din pengepung også blive gladere.