Sådan fungerer en luft-til-luft varmepumpe

Har du også overvejet at bytte dit nuværende opvarmningssystem ud med det klimavenlige og ressourcebesparende alternativ, som varmepumpen er? I denne artikel dykker vi ned i, hvad det vil sige at have en luft-til-luft varmepumpe som varmekilde i sit hjem, så du forhåbentlig kan blive klogere på, om det er den type varmemetode, du har brug for!

Hvad kan varmepumpen?

En luft-til-luft varmepumpe er en af de modeller af varmepumper, der findes. Ud over luft til luft varmepumper, findes der også en luft-til-vand varmepumpe.

Når du har en luft-til-luft varmepumpe i dit hjem, fungerer den som et opvarmnings- og kølesystem ved at trække varmeenergi fra luften udenfor og overføre den til luften inde i dit hjem. Det betyder, at det er den luft, uden for din bolig, der varmer dit hjem op. Varmepumpen trækker den varmeenergi, der findes i luften, ud, så du kan bruge den som varme i hjemmet.

Selvom luften udenfor ikke har en høj varmeenergi, kan luften omdannes til en højere varme i dit hjem, fordi luften kommer igennem en kompressor, der øger lufttemperaturen. Det er en ventilator eller en anden luftkanal, der sørger for at den opvarmede luft kommer ind i dit hjem.

Køl hjemmet ned

Det er ikke kun til opvarmning af dit hjem, at du kan bruge varmepumpen. Har du det utroligt varmt en sommerdag, vil varmepumpen vende sit system 180 grader (ikke bogstaveligt). Varmepumpen vil i stedet trække den varme luft inde fra dit hus ud og overføre den til luften udenfor. Det svarer altså til at rydde garagen for sne ved at skovle den op og kaste den til siden. Det er utroligt effektivt, og du slipper for hverken at døje med at have det for varmt eller for koldt, når du opholder dig i dit eget hjem. Med god klimasamvittighed, kan du nyde godt af et behageligt hjem!

annonceartikel