Steen Holm Iversen er klar til 4 år mere

Gruppeformand for Det Konservative Folkeparti i Varde Kommune bliver af sit parti indstillet som spidskandidat til kommunalvalget i 2025. Til generalforsamlingen, der afholdes søndag den 28. januar på Oksbøl Bryghus, bliver Steen Holm Iversen af en enig bestyrelse indstillet som spidskandidat til kommunalvalget i 2025.

Steen ledelse har vist sig stærk og positiv for byrådsgruppen og det er med synlige konservative resultater i bagagen, at partiet nu så småt gør klar til at møde vælgerne til kommunalvalget i 2025.

Steen Holm Iversen udtaler:

”I de sidste to år har vi arbejdet målrettet på at realisere det program som vi gik til valg på i 2021 og som fortsat danner grundlaget for byrådsgruppens arbejde.

Vi har både i denne som i sidste periode sikret Varde kommune et stabilt og solidt økonomisk fundament samtidig med at vi har kunne investere ressourcer i en række af de store velfærdsområder og i de områder som vil være afgørende for Varde kommunes fremtid.

Til trods for at vi står udenfor den aktuelle konstituering, og at det kan være svært at få øje på det politiske projekt som partierne bag konstitueringen er enige om, så er jeg stolt af det arbejde og de resultater vi har opnået i det politiske arbejde.

Gruppens størrelse sikre at vi ikke længere er et parti man kan komme udenom og selvom vi forsat arbejder på sikre det bredest mulige samarbejde så står vi også gerne i egen ret hvor dette er nødvendigt og påkrævet.  

I horisonten venter mange komplicerede og svære beslutninger hvis vi skal komme i mål med eks. de grønne omstillinger og hvis vi skal håndtere de kendte ”2030” udfordringer der omfatter flere ældre, færre unge, større behov for arbejdskraft og færre faglærte.

Det vil kræve en stærk politisk ledelse af Varde kommune, og et klart politisk projekt hvis vi skal komme i mål og sikre gode rettidige løsninger og resultater for borgerne som virksomheder i Varde kommune”

Formand Kåre Jensen udtaler:

”Jeg ser frem til vores generalforsamling i januar, hvor vi håber på, at vores medlemmer bakker op om indstillingen, som kommer fra en samlet og enig bestyrelse. Derefter går vi i gang med at rekruttere det kandidathold, som skal være med til at sikre os endnu et godt kommunalvalg i Varde Kommune.”