Jeg kyler håndklædet i ringen. Nu. Jeg orker simpelthen ikke flere nyheder, der har de uendelige bivirkninger, at man enten bliver ked af det, vred eller harmdirrende rasende. Og nej, jeg har endnu ikke mistet det her mod, og det har jeg heller ikke i sinde at gøre, så derfor tager jeg lige en pausestund fra USAs valg, sexisme, der tilsyneladende flyder over overalt, og den her møg-corona, der efterhånden er ved at slå os alle hjem i ludo!
Vi trænger til noget rart – noget positivt, noget vi kan smile af. Og der er lidt langt mellem julesnapsene, må jeg tilstå.
Og mens jeg sidder her og vræler i min egen selvmedlidenhed, kommer jeg jo lige til at tænke på alle vores unge mennesker. Jeg har en datter, der fylder 16 om et øjeblik. Og som havde glædet sig til at holde en stor fest og efterfølgende feste på Havana, ganske som hendes søstre har gjort. Hun kan så sidde herhjemme omgivet af sin familie og Dannebrog og skønsang, og selv om det lyder hyggeligt, så er det nok ikke lige det, en 16 årig forbinder med at fylde år, vel?
Der er mange, der betaler en høj pris for denne virus, som de færreste vel helt forstår… fordi, hvad er det for noget? Hvem og hvor – og hvor syge..? Og man skal passe på ikke at stille for mange spørgsmål, fordi så kan det opfattes som om man er skeptiker, og det er noget værre noget. Så vi monterer mundbindet, holder afstand og spritter hænderne – og står ret.
Selvfølgelig gør vi det! Og hvad enten mundbindet er hamrende irriterende og spritten stinker, så gør vi det. Også selv om den frie vilje er pist væk, sammen med det sociale liv og den hverdag, vi alle sammen savner.
I sommer gik jeg rundt og brølede højt og længe, at “når vi bare lige var forbi nytåret, så ville alt blive godt.” Så skulle vi igen tænke fest og farver, fællesskab, koncerter og arrangementer, brænde mundbindet og måske stadig lige huske håndspritten. Det skulle nok blive godt igen… men i denne dystre mørke måned kan jeg ikke lade være med at tænke… gad vide, hvornår det hele bliver godt igen. Sådan rigtig godt?
Men lad os lige tage en pause – bare et øjeblik, og finde noget frem, vi bliver glade af! Familien, julehyggen – de nærmeste venner – det må vi godt. Og vi må også visualisere om bedre tider, sol og sommer, og bålfad under stjernehimmel – bare tæer i sandet og fadøl til festivallen. Så det sidder jeg lige her og drømmer om – og det må vi godt. Drømme om bedre tider – de kommer! En dag.