112: Tre indbrud på meget forskellige ejendomme

Der er anmeldt tre forskellige indbrud på meget forskellige ejendomme.

Natten til onsdag blev vinduet på en cafe i Tistrup brækket op, og kontanter blev stjålet. Indbruddet blev først anmeldt i går.

En landejendom på Ølgodvej i Horne fik også ubudne gæster torsdag mellem 7:20 og 15:30. Der blev knust en rude på et driftshus, og maskinhuset fik brækket døren op. I begge bygninger blev der stjålet værktøj.

Lærkevej i Tistrup blev der i en tom villa brækket et vindue op mellem onsdag den 6/9 og onsdag den 13/9. Det blev stjålet møbler, smykkeskrin, en græsslåmaskine og en fræser.